Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
previews
Wolfenstein II: The New Colossus

Vi har skudt masser af nazister i Wolfenstein II: The New Colossus

Jonathan tog til London for at pløkke nazister i Machine Games' efterfølger.


Der er ingen tvivl om, hvor vigtig og skelsættende Wolfenstein-serien har været, når vi taler om førstepersonsskydespil. I hvert fald, hvis vi går over 20 år tilbage. Wolfenstein 3D, Doom og Duke Nukem var de tre store skydespil i de tidlige 90'ere, og især Wolfenstein fik meget opmærksomhed med sit alternative nazi-univers. Siden da har serien haft sine op og nedture, og Wolfenstein sidder ikke længere på FPS-tronen. Med Wolfenstein: The New Order fik vi dog en ny start for serien, og det var en så stor succes, at vi nu får en efterfølger: Wolfenstein II: The New Collossus.

A New Collosus samler tråden op, hvor The New Order efterlod den. Nazisterne har vundet krigen, og de har sågar taget magten over USA. Blazkowich tager igen kampen op mod Hitler og hans kumpaner, denne gang sammen med en lille gruppe modstandsfolk, som dog har stor personlighed. Rent mekanisk, som tidligere er blevet vist, har vi set hvordan nazi-regimet forsøger at fastholde sit greb om 1950'ernes Amerika. Alle skal lære at tale tysk, og man ser folk i hvide kutter gå rundt i gaderne; de perfekte allierede for nazisterne. Dette æstetiske møde imellem nazisterne og USA's 50'er-kultur giver spillet en hel speciel stemning og en stærk præsentation.

Wolfenstein II: The New Colossus
Wolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New Colossus

Hele udtrykket tager form af en explotation-film med et meget højt budget. På trods af at nazisterne naturligvis er onde, kan man ikke lade være med at blive en smule fascineret af den vision og enighed, de dikterer. Man føler virkelig det jerngreb som dette militærindustrielle kompleks forsøger at lægge på verden. Den tunge stemning som nazi-temaet medfører synes dog at være blødt op af en god gang sort humor. Karaktererne er farverige, og de har hver især sin egen distinkte personlighed. Vi møder frihedskæmpere med hang til moonshine, og konspirationsteoretikere. Jeg siger ikke det var rumvæsener, men... det var rumvæsener.

Som du nok kan mærke har vi prøvet spillet, og snakket med en række udviklerne bag. For nylig tog vi et smukt til London, og her præsenterede Bethesda os for en ny demo. Her får vi opgaven om at tage kontakt til en mand, der gemmer sig i New Orleans, som kan hjælpe modstandsbevægelsen. Problemet er blot, at New Orleans er blevet omdannet til et enormt fængsel. Nazisterne har opført en mur omkring byen, og har smidt alle uønskede individer derind. Byen er altså ikke den smukke jazzhovedstad vi kender, men et ragnarok af skudkampe og brændende biler og bygninger. Missionen finder sted et stykke inde i spillet, og vi er derfor allerede udstyret med en del våben. Alle er de våben er taget fra anden verdenskrig med et futuristisk spin på sig, og vi får et indblik i opgraderingssystemet. Det er meget lige til; man samler Upgrade Kits op, og derefter vælger man blot det våben som skal opgraderes.

Wolfenstein II: The New Colossus
Wolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New ColossusWolfenstein II: The New Colossus