Dansk
Gamereactor
previews
Doom

Doom

Id Software går tilbage til hektisk action, og resultatet er, at det nye Doom har en opskrift der er meget let at forelske sig i...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Bethesda's pressekonference på årets E3-messe lykkedes med meget, men det mest overraskende var nok, at spillere verden over fik en fornyet tro på Doom. Der har nemlig været en del uvejr omkring det længe ventede fjerde kapitel i serien, og mens udviklingstiden langsomt voksede, voksede gamerenes skepsis lige så. Efter en testrunde på QuakeCon, er der dog ikke længere nogen tvivl om spillets kvalitet.

På vej til testen var jeg usikker på, hvordan spillet ville passe mig. Langt de fleste moderne skydespil har et eller flere taktiske elementer, som kræver at man bruger hovedet, imens projektiler og granater flyver til højre og venstre, og det er begrænset hvor meget man kan finde sig til rette i sådanne titler, under hektiske preview-forhold som QuakeCon.

Heldigvis leverer Doom den type gameplay, som serien altid har været kendt for. Når man møder spillets mange fjender, handler det i stor grad om at tømme magasinet, bevæge sig og så gentage denne proces. Og jeg kan lide det. Spillet kender sine rødder, men som det ivaretager følelsen som var med til forme genren, tager Id Software nok chancer til, at spillet igen føles nyt og friskt.

DoomDoom
Dette er en annonce:

Jeg og en håndfuld andre inviterede journalister blev sluppet løs i spillets multiplayer-del, hvor vi spillede seks mod seks. Banen som vi spillede på, var væsentlig mindre end dem vi kender fra spil som Destiny og Titanfall, men det som Doom's bane mangler i udstrækning, gør den op for i højdemeter. To eller tre etager forceres let ved hjælp af et dobbelt hop, mens turene ned igen efter blev udført ved hjælp af et præcist hop, efterfulgt af en blodig knytnæve og en død fjende.

Banerne varierer også med trange korridorer og åbne områder, noget som også gør at du må finde den præcis våbenbalance, der passer dig i de forskellige situationer. I Doom er du ikke begrænset til at bære et stort og et lille våben, for du kan i stedet frit bære rundt på både Rocket Launchers og nærkampsvåben samtidig. Denne kombination var i øvrigt klart den foretrukne blandt de deltagende.

Som en hyldest til de gamle spil i serien, er der ingen regenererende livspoint i Doom. Her skal du nemlig finde gemte skrin omkring i banen, og når du åbner disse, genopfylder den en del af dit liv. Derudover kan du modtage lidt ekstra livspoint og ammunition, efter du har dræbt en fjende. Spillet opfordrer dig til at søge konflikt.

DoomDoom
Dette er en annonce:

Foruden medicinskrin og ammunition, finder vi også andre gemte ting omkring i banerne. Dette kan eksempelvis være en forstærket rustning, men det sejeste jeg oplevede i denne forbindelse, var en kapsel der forvandlede mig til en dæmon, Denne kapsel dukker på et vist tidspunkt i løbet af runden, og kort fortalt bliver du til en dræbermaskine.

Når du er dæmon hopper du højere, og slår meget.. meget hårdere. I modsætning til de almindelige våben, tager dæmonen livet af andre spillere med bare ét skud, og bruger man sine evner korrekt i løbet af de 45 sekunder det varer, vil man kunne sætte et heftigt præg på resten af kampen. Skulle du være uheldig at dø før evnen er brugt op, vil nogen andre kunne samle den op.

I løbet af den time jeg fik lov til at lege med Doom, blev det ganske tydeligt for mig, at dette er spil, hvor man skal bevæge sig for at overleve. Jer ser spor af dybde i hvordan banerne er designet, og hvordan de forskellige opgraderinger fungerer, men jeg skal bruge mere tid med spillet, for at kunne sige mere. Dog lover det hele rigtig godt, og det lader til, at Doom endnu en gang vil være en af kongerne af genren.

Relaterede tekster

Vi anmelder Doom på SwitchScore

Vi anmelder Doom på Switch

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Bethesda ønsker at arbejde tættere sammen med Nintendo, og derfor udgiver de Doom på Switch. Men har oplevelsen overlevet rejsen til hybriden?

DoomScore

Doom

ANMELDELSE. Skrevet af Sebastian R. Sørensen

Doom er tilbage og vi har kastet Sebastian ind i kampen mod horder af dæmoner. Du kan læse, hvad der kom ud af det her.

2
Se tre minutters Doom på Switch

Se tre minutters Doom på Switch

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Efter at have været en gigantisk succes for id Software og Bethesda sidste år, står Doom nu til at debutere på Nintendo Switch om bare få dage. Det har været en kæmpe...



Indlæser mere indhold