Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Steam udsalg er en skuffelse

Glædelig jul, folkens. Titlen siger vist det hele: Steams juleudsalg er ikke længere, hvad det har været. Det lyder måske kvalmt at være nostalgisk omkring forbrugsvaner og købstraditioner. I det store hele har jeg rigeligt med spil at kaste mig over, men det er næsten mere princippet i det. Tag nu et spil som Dawn of War, det første i serien. Ældgammelt strategispil fra 2004. Hvilken besparelse kan jeg få på spillet? 66 procent! Det mest imponerende jeg har set, er halv pris på The New Colossus, men det er vist desværre et udtryk for dårlige salgstal.

Styrken ved udsalget har altid været de der så-billigt-det-er-næsten-gratis tilbud. Ikke længere. Ingen prisnedsættelser på 90% eller kæmpepakker for en skilling. Mange af dem har jeg ganske givet allerede købt. Men i en tid hvor man kan leje, streame, abonnere spil eller købe dem adskillige andre steder, på andre platforme, virker Steams eget udsalg noget tilbagestående. Men måske er det netop grunden: hvorfor sætte store tilbud på højkant, når folk kan købe spillene så mange andre steder? Jeg ved det ikke.

Har du fundet noget af værdi på Steam i denne omgang? Har jeg overset et uimodståeligt tilbud?

En weekend uden (be)sværd

Destiny 2 har fået sin første udvidelsespakke. Hvor er anmeldelsen? Jeg er på sagen. I den forbindelse er der blevet tilføjet et nyt våben. Et våben, der med laserstråler - ikke penselstrøg - allerede har forfattet sin blodige legende i spillets historie. Det drejer sig om den exceptionelle 'Prometheus Lens'. Og vi har i sandhed stjålet ilden fra Bungie, vores middelmådige guddomme. Våbnet er interessant af flere grunde. For det første, er det en såkaldt 'Tracer Rifle', en sjælden kategori af våben som ikke affyrer projektiler, men derimod én kontinuerlig varmestråle. Forestil dig en laser pointer på steroider. For det andet er våbnets sjældenhedsgrad 'Exotic', hvilket betyder at riflen, i hvert fald i teorien, skal være svær at få fat i.

For det tredje er den pisse fucking broken mega OP lol nerf plz

Okay, så våbnet er vanvittigt godt i Crucible, Destiny 2's spiller-mod-spiller modul. Sådan, virkelig, virkelig godt. Prometheus Lens er meget præcis og på grund af den vedvarende stråle har man en stærk fornemmelse af, om man rammer fjenden eller ej. Aldrig har et skydespil føltes så meget som point-and-click. Jo længere man holder aftrækkeren i bund, desto mere skade forårsager våbnet. Vildere endnu, så udvider våbnets skadesradius sig gradvist. Løb den nærdøde fjende lige i dækning om hjørnet? Skyd lidt ved siden af og ram ham alligevel. Nå ja, og så giver våbnet alt, alt for meget skade. Hvor godt er det? Så godt at spillere lige nu helt undlader at opsamle Heavy-ammunition, den ellers så eftertragtede kasse forstærkninger som åbner op for det tunge skyts.

Deraf titlen. Jeg plejer altid at bruge sværd, en anden ubalanceret våbenkategori. Jeg er en del af problemet, men det er jo sjovt. Bare ikke i denne weekend. Sten slår saks og laser pointer slår sværd.

Bungie er selvfølgelig opmærksomme på problemet. Deres midlertidige løsning? Hvad med, om alle havde adgang til det vanvittige våben? Så er det ikke længere en håndfuld heldige spillere som kan gå amok i Crucible - alle kan! I hvert fald hvis du er level 20 og kender til Xúr. Det er til grin. Men at noget er til grin, kan betyde to ting. Det kan være tragisk eller det kan være komisk. Ingen latterliggørelse uden latter. I et makroperspektiv er det svært ikke se hele skandalen som symptomatisk på Bungie's halve løsninger og den lemfældige måde de tilgår deres spiludvikling på. I mikroperspektiv er det et humoristisk cluster fuck som illustrerer flere interessante ting:
1. Et enkelt, ukurant fremmedlegeme kan totalt forstyrre det system der blevet indarbejdet i.
2. Midlertidige løsninger kan åbne op for helt nye situationer og problemer.
3. Hvis vi får tilbuddet om at blive lige så stærke som vores modstandere, selv hvis vi dermed yderligere bidrager til problemet, så vælger vi sgu alligevel atombomben. Mutually assured destruction, folkens.

Og så videre. Så der har I det: Crucible er blevet transformeret om til et rave party af den slags hvor halvdelen af festgæsterne bliver permanent blændet af de vanvittige laserlys og stroboskopeffekter. Det forfærdeligt og helt fantastisk. Uanset hvad, så er Prometheus Lens et godt eksempel på hvor hurtigt et spilfællesskab kan tilpasse sig en åbenlyst problematisk situation - og hvor langsomme eller besynderlige udviklerne kan være i deres respons.

Nattespiller

Der er dage, eller rettere nætter, hvor man ikke rigtig har lyst til at gå i seng. For nogen er det hver nat at ladhed, dovenskab eller modvilje overvinder den sunde fornuft. For andre begrænser det sig til den ringeagtede, men værdifulde søndag, der både varsler og inviterer mandagen, den mest forhadte af alle dage. Hvorfor går vi ikke bare i seng? Nogen gange er det arbejdet som kræver flere timer i døgnet, end hvad der faktisk lader sig gøre. Andre gange bliver vi forledt til at forfølge tvivlsomme brødkrummer, spredt på tværs af internettets korsveje og skovstier: kattevideoer, en artikel om Hitler, noget nyt og spændende musik. Men oftest, i hvert fald for mit vedkommende, er computerspil gerningsmanden bag min maltrakterede døgnrytme.

Lige nu er det Destiny 2, et spil som jeg efterhånden har set og oplevet det meste i, men som ganske enkelt føles godt at spille - og det endda for sin helt egen skyld! Musikken er god, men manuskriptet giver mig brækfornemmelser og derfor komplimenteres spillet såre godt af podcasts eller musik.

Som barn var det ofte Pokemon som blev hevet frem efter at lyset var blevet slukket og forældrene havde sagt godnat. En utilstrækkelig lampe på natbordet og et par spæde, overanstrengte børneøjne formåede tilsammen at skelne mellem de grove figurer på Game Boy-skærmen, der dengang ikke var baggrundsbelyst og derfor uegnet til mørkebrug. Den største udfordring var at holde maskinen i live gennem håndsvinget, trædepedalen og blæsebælget. Det lavede altid en frygtelig larm.

Da jeg var 12 eller 13 år, blev de natlige aktiviteter med Game Boy erstattet med Play Bo-, ærh, var jeg i stedet meget optaget af World of Warcraft, et spil som jeg brugte ufatteligt mange timer på, men som jeg alligevel ikke følte at jeg havde tid nok til. Som hjemmeboende dreng i Danmark, med mere eller mindre faste spise- og sengetider, var det svært at koordinere store gruppeaktiviteter med de amerikanere jeg spillede med. Ved mere end en lejlighed har jeg slukket skærmen på min computer samt lyset på værelset, sagt godnat til mine forældre, for så at snige mig ud af sengen, så jeg kunne spille videre til den lyse morgen. Hul i 6. eller 7. klasse, det var alt sammen Pythagoras og Gorm den Gamle alligevel.

Spil, ligesom alt andet, kan klæde vores humør og temperament. På sløve dage har jeg måske bare lyst til trille rundt som Link i Breath of the Wild. Andre dage har jeg lyst til at pumpe horder af dæmoner fyldt med glødende bly. Og hvis jeg virkelig skal forsvinde ned i et hul af Narnia-lignende proportioner, så er der intet bedre (eller værre) end et gennemført rollespil. Hvad med om natten? Hvilke spil har vi lyst til der? Det afhænger måske af hvorfor vi er oppe i første omgang. Nogen gange er det spillet selv som har drevet os så vidt. Andre gange er vi allerede nået i nattøjet, har måske endda slukket lyset, men kommer så pludselig i tanke om, at der er noget som hedder Nintendo Switch og at ham Mario nok i grunden kunne bruge lidt hjælp til at opstøve de resterende fem millioner måner som jeg endnu ikke har fundet i Odyssey. Akke ja.

Hvad spiller du om natten? Og hvorfor? Har jeg ikke sagt til dig, at du skal gå i seng, måske?

Fredagens Trilemma

Et dilemma er en svær beslutning mellem to valg. Vidste du, at der findes et ord for samme situation, men med treeee ting? Det gør der åbenbart. I dag befinder vi os i et trilemma, folkens, for d. 27. oktober vil muligvis gå over i historien som en dag der blandt andet bød på tre væsentlige spiludgivelser. I det ene hjørne: svamperigets royale blikkenslager og prinsesseredder par excellence, Mario! I det andet: sammenbidt krigerpoet og Hitlers våde drøm (og værste mareridt), Wolfenstein! I det, æh, tredje hjørne: endnu en kutteklædt hævner, men denne kom før de andre åbenbart! Assassin's Creed!

Spøg til side, jeg kan dårligt huske at tre så store og så interessante udgivelser falde så tæt på hinanden. Det skulle lige være dengang tidligere i år hvor Nier, Zelda og Horizon kom lige i rap. Okay, så måske kan jeg godt huske andre tilfælde også, men det gør ikke situationen nemmere. Jeg har allerede haft fornøjelsen af at spille Mario. Måske har du læst min anmeldelse? Jeg er dog slet ikke færdig med den buttede italieners sidste eventyr. Men samtidig er der andre spil... Wolfenstein lyder vanvittigt, udfriende og afstressende. Origins skildrer en tidsperiode som jeg faktisk er nysgerrig efter at opleve.

Hvad tænker du? Har du nogen af de tre titler i kikkerten? Hvilken bliver det? Og hvorfor?

Fremragende spil med forfærdelige titler

Der var engang hvor fans af computerspil blev kategoriseret som nørder og konsekvent måtte frygte for både liv og lemmer på arbejdspladser og i skolegårde. Det har jeg i hvert fald hørt. Selv har jeg aldrig oplevet noget stigma omkring interessen for spil og som gammel mand har jeg efterhånden oplevet alt. I disse dage bliver spil i stigende grad regnet blandt (andre) sportsgrene: man kan satse penge på dem, følge med i nyhederne om nye klubber og sågar spørge kollegaen, uden frygt for hævede øjenbryn, om han skal se Counter-Strike på lørdag.

Én ting plager dog fortsat industrien. Eller mediet, afhængig af, hvordan du ser på det. Jeg bruger ordet 'plage' spøgefuldt da det dybest set, faktisk ikke engang overfladisk set, er et problem, men nu det er ligesom det, jeg vælger at skrive om her, så slap, okay? Ahem. Og det er navnene. Du godeste, hvilke navne! Sikke vanvittige fraser vi bliver bedt om at fremstemme i offentligheden, når vi bliver spurgt om, hvad vi har lavet i weekenden. Lad mig komme med et par eksempler:

Metal Gear Solid
Hvad er det for et navn? Tre tilsyneladende tilfældigt udvalgte ord, sammen i arbitrær rækkefølge og så? Og så hvad? En af de absolut vigtigste spilserier, men hvad er det for et navn? "Det er japansk", hører jeg dig sige. "De gør tingene lidt anderledes", fortsætter du, uden egentlig at kunne redegøre for hvordan eller hvorfor. Okay, så hvad handler sådan et spil om, monstro? Tandhjul, af metal. Noget med biler? Solide tandhjul? Godt det samme, jeg kan dårligt forestille mig alternativet.

Divinity: Original Sin 2
Okay, det harmonerer alt sammen ret godt, indtil vi når til tallet. "Divinity" og "Original Sin". Fair nok, to eksplicit religiøse begreber bliver brugt i forlængelse af hinanden. Et billede tegner sig. Vent, er det guddommeligt eller syndigt? Det er det mindste problem, for den virkelig hjernevrider gemmer sig til sidst: Original Sin... 2. Så altså ikke den oprindelige overtrædelse, men den som kom lige bagefter? Jeg forstår ingenting.

Kingdom Hearts HD 2.8 Final Chapter Prologue
Behøver jeg at sige noget? Det er den sidste prolog. Eller måske det sidste kapitel i prologen. Eller prologen i det sidste kapitelAAAARRRGGGGHHH

Middle-Earth: Shadow of War
Den her stikker måske lidt ud. Der er måske ikke på samme måde nogen tydelig selvmodsigelse i titlen, selvom jeg er betænkelig ved, hvordan skyggen af krig ser ud. Jeg synes bare det lyder så umådeligt dumt. Det er actionspillenes pendant til at bruge "Return of..." Shadow of Waaaar. Jeg får stadig ubehagelige flashbacks til den sidste Hobbitfilm hvor samtlige karakterer skulle fremhvæse ordet med somber mine: Waaaaaar. Nå ja, og så er krigen allerede godt igang, ud fra hvad jeg kan vurdere. Det vrimler sgu da med drager og trolde og balroginokker på slagmarken i spillets trailers. Hvis det er blot er skyggen af krig, hvad kan vi så vente bagefter?

Tillagt: jeg så reklamefilmen på min blog: Total War: Warhammer... 2. Det havde været et juridisk mareridt, men hvor sejt havde det været, hvis det bare hed Total Warhammer?