Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelser
Kingdom Come: Deliverance

Kingdom Come: Deliverance

Warhorse Studios har valgt at fjerne alt det magiske i deres RPG, og har på den måde skabt noget ganske magisk.

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Kingdom Come: Deliverance er en storsatsning, som vi har ventet spændt på. Den tjekkiske udvikler, Warhorse Studios, har siden 2012 arbejdet på spillet, som er ret så unikt: et open world førstepersonsrollespil, der foregår i middelalderens Bohemia, det nuværende Tjekkiet. Som Henry, søn af smeden i Skallitz, kan du færdes frit i denne hyperrealistiske og gigantiske gengivelse af Bohemia. Modsat Elder Scrolls, som rent gameplay-mæssigt nok er Kingdom Comes tætteste slægtning, så er du dog bundet af de betingelser, denne middelalderlige verden ville have, og oplevelsen er dermed usædvanligt grundet i helt naturlige forhold. Kingdom Come har dermed kolossale ambitioner og potentialet til at være en suveræn oplevelse. Men kan Warhorse løfte denne utrolige opgave, eller falder det hele til jorden?

Fra de allerførste skridt jeg tog som Henry fra Skallitz stod det mig helt klart, at Kingdom Come: Deliverance ville blive en oplevelse, helt ulig nogen anden. Mens designet og stemningen med det samme tog mig tilbage til The Elder Scrolls IV: Oblivion, så er Henrys karakter utroligt vigtig for at forstå, hvad der er så anderledes ved spillet. Du er ikke Dragonborn, du er ikke Geralt of Rivia, og Henrys køn og udseende er ikke designet af spilleren. Du er født som den du er, hverken mere eller mindre. Kan du ikke lide at være smedens søn? Ærgerligt. Sådan er virkeligheden, og det gør heller ikke altid Henrys arbejde helt nemt, at han er fra mindre glamourøse kår i det Herrens år 1403.

Naturligvis er der alligevel et element af held i spillet, da Henry, trods sin status i samfundet, snyder døden flere gange, krydser Bohemias landkort og havner i Lord Radzigs tjeneste, hvor han undersøger en konspiration, som truer kongeriget selv. At rende rundt blandt adelen og løse konspirationer, med egen hest og lommen fuld af guld, er naturligvis ikke den mest oplagte skæbne for smedens søn, og det adresseres ofte af verdenens beboere. Trods det usandsynlige held, der lader til at følge Henry, så hører han alligevel til i universet på en måde, som vi ikke er vant til i rollespil. I de første mange timer af spillet kan Henry ikke rigtig så meget, og selv den lokale dranker kan i første mission banke én til plukfisk, da man skal inddrage hans gæld til ens far. Hans udgangspunkt kan dermed siges at være præcis som de tusinder af NPC'er man støder ind i. Det unikke ved Henry er den livsændrende rejse, spillet sender ham på.

Kingdom Come: Deliverance
Kingdom Come: DeliveranceKingdom Come: DeliveranceKingdom Come: Deliverance

Fordi Henry ikke er nogen superhelt har han heller ikke nogen superkræfter. Der er ikke nogen sjette sans, som vi kender fra Geralt i Witcher 3, og han kan heller ikke læse fra starten af. Alt hvad du gerne vil kunne, er noget du skal lære gennem spillet. Så hvis du gerne vil lære at læse, så skal du finde nogen, der kan undervise dig. Hvis du gerne vil lære sværdkamp, så skal du både undervises i bestemte tricks, men også lære det ved at kæmpe.

Her støder vi på noget af det, jeg måske holder mest af ved Kingdom Come: Deliverance. Mens jeg frygtede at spillet ville være overdrevet bøvlet og trægt at spille, grundet dets fokus på realisme, så viste det sig faktisk på mange punkter, at være det stik modsatte. Level-systemet er et godt eksempel. Hvor man i mange andre spil vælger at blive bere til sværd-kamp ved at vælge det, enten i starten af spillet eller løbende, så er det en helt igennem organisk proces i Kingdom Come. Slås du meget med sværd, så vil du naturligt blive en erfaren kæmper, ligesom du vil være på komplet bar bund med en økse, hvis du aldrig har kæmpet med denne før. Hvis du dirker mange låse op, vil du ligeledes have en markant bedre chance for at dirke en "very hard" lås op, selvom den egentlig er over dit niveau.

Den meget organiske proces afspejles også i kampsystemet. Kort sagt, så foregår nærkamp ved, at du kan svinge sværdet, øksen og deslige på venstreklik, stikke på højreklik, parere med Q og undvige med WASD. Der er naturligvis meget mere i det end det, men grundlæggende bestemmes slagets retning af, hvor du peger musen hen, så f.eks. kan du svinge oppefra og ned mod modstanderens hoved ved at pege opad, mens du derimod kan lave et lavt sving ved at pege mere nedad. Det handler i høj grad om timing og undvige-manøvrer, og disse kampe har utrolig dybde, hvor hver spiller kan finde sin egen stil, men hvor døden også altid lurer lige om hjørnet. Eksempelvis fandt jeg hurtigt ud af, at jeg var meget bedre til at stikke folk til døde på super aggressiv vis, så jeg droppede skjold og kortere sværd til fordel for et langt sværd, som var sylespidst, og derfor velegnet til at stikke hurtigt. Min strategi i kamp er derfor at undvige og overraske modstanderen, og derefter overrumple ham med en masse stik, indtil han giver op eller dør. Der er også utroligt mange andre veje til sejr, og det er ganske imponerende lavet.

Denne organiske vej til at blive en frygtindgydende modstander, diplomat eller alkymist suppleres af, at du kan henvende dig til bestemte mennesker, for at blive undervist. Her er det dog begrænset til én lektion for hvert femte level i hver enkelt kategori. Kort sagt, så kan du altså ikke købe dig til at blive en superhelt, men må i stedet presse dig selv gennem praksis.

Når man stiger i level, vil man få adgang til nye perks, under enkelte kategorier. Disse kan være alt fra fjollede til niche, eller yderst brugbare og game-changing. F.eks. kan man med "Mule"-perk'en bære mere, mens en anden perk gør at man med en perfekt parering til tider også giver et slag med bunden af sværdet. Alternativt kan man opgradere Henrys mandlige dunst således at han i uvasket tilstand er ekstra charmerende overfor kvinder. Henrys talenter kan altså formes på utallige måder, alt afhængig af de perks, man vælger, men også hvordan man lever ens middelalderlige liv.

Ligesom karakteren kan tweakes gennem perks, så kan Henry også klædes ganske forskelligt på, gennem fire mulige lag tøj til hver kropsdel! Vil du have fuld pladerustning på beskytter det selvfølgelig mere, men har du en hjelm med visir, skal du også være klar på, at dit udsyn vil være begrænset. Du skal også være klar på at din rustning larmer, når du går, ligesom du vil være langsom. Jeg har som regel noget let kampgrej til brug udenfor byerne, og en trøje og en hat til byerne, hvor jeg kører en mere diplomatisk stil eller sniger mig rundt og stjæler penge fra handelsfolkene, jeg lige har betalt for sværd og potions.

Realismen gør generelt Kingdom Come til et utroligt spændende spil, da hvert aspekt af gameplayet føles meningsfuldt og dybt, men samtidig intuitivt. Eksempelvis kan du fremstå frygtindgydende eller charmerende, alt afhængig af om du har slidt, blodig rustning på, og har sår i ansigtet, eller om du har kultiveret tøj på, og ser ren ud. Vælger man en diplomatisk vej vil det altså være en god idé at vaske sig ofte. En grundig vask kan foregå i badehuse, mens en mere hurtig vask kan finde sted ved trug, som findes i alle byer.

Kingdom Come: Deliverance
Kingdom Come: DeliveranceKingdom Come: DeliveranceKingdom Come: Deliverance

Generelt skal man passe på sig selv, ligesom man skal i virkeligheden. Man skal sove og spise i passende mængder, da man ellers ikke rigtig fungerer ordentligt. Lykkes det Henry at charmere en ung mø til en fornøjelig nat, vil han desuden have ekstra selvtillid, og dermed +2 på sin karisma. Kort sagt vil komfort og velvære belønnes, mens det modsatte vil give minusser på Henrys stats. Er du blevet såret i kamp og har f.eks. kraniebrud, brækkede ribben eller bløder, så bør du drikke en potion eller på anden vis søge healing.

Igen må jeg give udvikleren ros for at lykkes med at gøre spillet så nemt og intuitivt at sidde med, trods den kolossale detaljegrad. Søger man at forstå alle aspekter af spillet med det samme, så vil det naturligvis være overvældende. Heldigvis gør den enorme detaljerigdom ikke, at Kingdom Come er tungt at spille eller svært at forstå, da man lærer systemerne at kende gradvist. Man bliver ikke tvunget til at forstå alting på én gang, men bliver derimod belønnet, hvis man sætter sig ind i tingene.

Spillet føles som helhed ganske intuitivt, og det er nemt at søge ekstra information om verdenen i spillets codex, ligesom quests, verdenskortet, ens inventory osv. er ganske nemme at gå til, hvis man har haft med rollespil som Elder Scrolls at gøre før. Menuerne er desuden ganske flot lavet.

Alt dette når ned til, at man i Kingdom Come har en realistisk og uhyre detaljeret middelaldersimulator, som endda er ret nem at gå til. Det er jo helt utroligt! Jeg er i hvert fald blæst bagover, og har været totalt suget ind i denne verden siden jeg fik hænderne i spillet. Men lad os dykke lidt mere ned i, hvordan spillet føles, når man sidder med det.

Kingdom Come: Deliverance
Kingdom Come: DeliveranceKingdom Come: DeliveranceKingdom Come: Deliverance
Kingdom Come: Deliverance
Kingdom Come: DeliveranceKingdom Come: DeliveranceKingdom Come: Deliverance
Gamereactor

Copyright 1998-2018 - Published by Gamez Publishing A/S, Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark.