Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Cuphead

Cuphead

Ventetiden har været meget lang, men nu er det farverige, udfordrende Cuphead endelig ankommet, og Magnus er klar med en dom.


Cuphead er et skizofrent spil, til det punkt hvor man ikke kan andet end at kradse sig forundret i hovedbunden, og undre sig over præcis hvordan møderne hos Studio MDHR har set ud, der har ledt til denne mærkværdige kombination af forskellige designfilosofier. Det skal ikke siges at spil nødvendigvis skal bestå af dele der skal komplimentere hinanden åbenlyst. Nogen gange kan modsigende perspektiver, mekanikker eller strukturer gavne den samlede oplevelse. Hvorfor blev Happy Tree Friends så populært? Fordi den indbyggede ironi gjorde det underholdende. Hvorfor er onde klovne ekstra uhyggelige? Samme årsag. Modsigelser, eller indbyggede sammenstillinger kan fremme forståelsen - og i Cupheads tilfælde sker dette på ret genial vis.

Cuphead har været under udvikling længe, men lige siden det allerførste stilbillede fra spillet slap ud i æteren, har entusiaster verden over fulgt interesseret med i udviklingen, og dette skyldes nærmest udelukkende spillets unikke udseende. Det er nemlig ganske sikkert at sige, at Cuphead ikke ligner noget andet - altså udover det kildemateriale der har inspireret udviklerne. Nu er spillet dog endelig landet, og det er til at tage fat på præcis hvorfor spillet er skizofrent, hvad det er inspireret af, og præcis hvordan det hele tager sig ud? Ventetiden er overstået, Cuphead er ankommet og her er dommen.

Cuphead
CupheadCupheadCuphead

Jeg startede denne tekst ud med en relativt brutal udtalelse, men den er ganske signende for Cupheads identitet. Først og fremmest har vi mekanikkerne og strukturen. Cuphead afvikles i 2D, og kan enten nydes alene med en medspiller, og via en ganske simpel oververden vælger du om hvorvidt du vil tæske en boss eller hoppe omkring i en relativt begrænset platformsekvens. Du hopper, du skyder, det er set før, og alt imens du gør disse ting samler du mønter som du kan bruge på at opgradere eksisterende evner, eller modificere dem en smule så de passer til din spillestil. Det lyder ikke synderligt nyskabende vel? Nej, men nu sagde jeg også før, at det er spillets udseende det gjorde det specielt, og det kommer vi til, kære læser. Pointen er, at lige meget hvad du tager dig til, så er det svært - rigtig svært.

Cuphead er meget selvtilfreds med sin sværhedsgrad, og selvom det er muligt at vælge gå til spillet som novice og vælge et niveau for begyndere, så sparker spillet røv, og viser heller ingen nåde. Om det så er de tonsvis af fjender der er ude efter dig i platformsekvenserne, bossernes imponerende udvalg af dødelige angreb eller det faktum at du skal starte forfra hvis du mister dine i alt tre liv, så skal du ikke spille Cuphead hvis du ikke er forberedt på at få tæv. Men, ligesom med alle svære spil vokser du med opgaven, og til sidst har du sådan en god ide om din lille karakters dimensioner i forhold til fjendtlig beskydning, at du let hopper, undgår og pløkker løs på alt hvad der rør sig. Det er så sandelig ikke for enhver, og det er i grunden en skam, men har man tålmodigheden til at blive ved, så bliver man belønnet med en billedeskøn oplevelse af dimensioner.

Cuphead
CupheadCupheadCuphead
Cuphead
Cuphead